Vores

Forening

Manton er en følge af at især bøsser op gennem 90’erne fik et sammenhold - et sammenhold der førte til fester og andre former for socialt samvær. I 1995 spirede tanken om en klub, og det mundede ud i en forening med vedtægter og forbindelser til det tidl. Viborg Amt og Aids-Fondet (tidl. STOP AIDS).

 

Siden har foreningen udviklet sig, og den er i dag et stærkt netværk for bøsser, lesbiske og biseksuelle i alle aldre der måtte have brug for et kontaktforum. 

 

Vi er meget ivrige efter at gøre en forskel, ikke kun for os selv, men også for alle andre homoseksuelle i Viborg og omegn.


Vi mener at vi har et medansvar og bør tage hånd om såvel unge som modne homo- og biseksuelle, og skabe sted hvor man kan komme som man er. Her tænkes der især på dem som ikke er sprunget ud endnu - deres beslutning er respekteret!

 

Vi vil gerne være en forening hvor enhver kan komme til vores foreningsmøder og sociale aktiviteter uden at skulle lægge skjul på deres seksualitet. 
Folk skal kunne komme som de er, unge såvel som modne homoseksuelle. 

Kom og vær dig selv!

Manton & Liv

Manton og Liv var foreningens oficielle navn indtil 2016. Foreningen ønskede i navnet at inkludere de lesbiske. Navnet bød dog på nogle udfordringer i forbindelse med opfattelsen af Liv. 
Manton og Liv havde i forskellige perioder meget aktivitet blandt unge i en uofficiel unggruppe, tilknyttet Manton og Liv. De lesbiske har også i perioder været godt repræsenteret i foreningen.
I 2016 valgte foreningen derfor at ændre navn til Manton-Viborg, men i daglig tale Manton.
 

 

1/14
Mission

Mantons mission er at skabe et forum som alle i LGBT-miljøet kan færdes i. Manton udelukker ingen men er tiltænkt homo- og biseksuelle på baggrund af disses repræsentation i foreningen. 

 

Manton afholder faste møder, men der afholdes mange andre arrangementer i løbet af året. Disse arrangementer planlægges hovedsagligt af bestyrelsen, som dog selvfølgelig er meget modtagelig for forslag. 

 

Foreningens fornemste opgave er at gøre opmærksom på sig selv, således at Manton er synlig for dem som mangler et sted at føle sig hjemme. 
Ligeledes ønsker vi at sikre at alle kan komme som de er! Hvis du har valgt ikke at offentliggøre din seksualitet, respekterer vi dette.
 

Manton-Viborg

Manton har med sit "nye" navn ikke ændret strukturen i forenignen, men den har i dag flere sociale aktiviter ud over de faste foreningsmøder hver tirsdag i ulige uger. 

 

Det er vigtigt for Manton at være synlig, for unge såvel som modne homo- og biseksuelle. Derfor ønsker vi også at folk vil bakke op om de initiativer som Manton fremlægger. 
Forslag til yderligere aktiviteter er mere end velkomne, da vi ønsker at skabe rum for hele foreningens interesser!

 

 

 

© 2016 Manton-Viborg

Proudly created by Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now